Gradering i hal vs klippe: derfor falder du af i 6a udendørs

Du er 1m65, du sender 7a i hallen to gange om ugen, og første gang du sætter fødderne i en 6a i Buoux, falder du af i tredje træk. Du kommer op igen, du falder af igen. Du føler dig snydt. Du leder efter mirakelgrebet, der ikke findes, du kigger på din sikringsmand, du firer ned og spekulerer på, om du er gået tilbage.

Det spring mellem gradering i hallen og gradering på klippen oplever alle. Det handler ikke om ego. Det er en strukturel forskel, som hviler på 4 faktorer: historien bag førstebestigningerne, økonomien i de kommercielle haller, klippens natur i sig selv og runout.

Når 6a’eren er 50 år gammel

De historiske ruter i Buoux, Verdon og Saussois blev etableret mellem 1975 og 1990 af klatrere, der skrev verdensstandarden om hver eneste sommer. Patrick Edlinger, Jean-Baptiste Tribout, Antoine Le Menestrel og Marc Le Menestrel graderede deres førstebestigninger ud fra deres egen målestok, den fra en tid hvor 8a lige var født, og hvor 7c stadig var en verdensgrænse.

Konkret kan en 6a, der blev etableret i Buoux i 1985, sagtens være en 6b på en anden klippe. Det samme gælder de lange ruter i Verdon fra 1980’erne. Standarderne har flyttet sig overalt i de sidste 40 år. Resultatet er en forskel på 1 til 2 grader mellem en 6a fra Buoux 1985 og en 6a i Climb Up 2025.

Vil du forstå den generelle logik i graderingssystemet:artiklen om gradering i klatring, og derefter gradering af ruter.

Indendørs inflation: derfor graderer hallerne generøst

En kommerciel klatrehal er en virksomhed. Den lever af medlemskaber og af de billetter, klatrerne køber. Så klatrerne skal komme igen! Og derfor kan hallerne gradere lidt mere “let” for at smigre egoet og få klatrerne til at vende tilbage.

Hallernes lønnede rutebyggere ved det godt. En rute graderet 6a i hallen trækker 5 gange så mange folk som en rute graderet 5c. Ingen går fast i hallen for at fejle. Forretningsmodellen skubber mekanisk graderingen opad på mellemniveauerne (5c til 7a), hvor hovedparten af medlemmerne ligger. I yderpunkterne strammer det til: begynderruterne (3 til 5a) forbliver ærlige, fordi publikum ikke bruger graden til at vurdere sit niveau, og de hårde ruter (7c og opefter) bliver ofte kalibreret efter stærke klatrere, der kræver præcision.

Sammenligning kæde for kæde i Frankrig

Ingen kæde er bedre end en anden, hver enkelt kalibrerer efter sin lokale kundekreds og sin forretningsstrategi. Her er, hvad der siges om graderingerne hos de forskellige kæder.

Climb Up

Ofte generøse graderinger, især på boulder. Klassisk fransk skala på rute, men en intern omregning der er specifik for hver hal i kæden. Regn med cirka +1 grad i forhold til moderne sportsklatring på klippe. En 6c i Climb Up kan svare til en 6b på klippen. Kæden er stor, og kalibreringen varierer mellem en hal i Paris og en hal i provinsen.

Block’Out

Farvegradering på boulder, ingen tal. Ret tro mod bouldering i Fontainebleau på de øverste niveauer (sort, hvid), generøs på de første niveauer (gul, grøn). En middel sort i Block’Out er ofte en ærlig 6B/6C i Bleau.

Arkose

Bruger intervaller frem for faste graderinger, typen “5a-5b” eller “6b-6c”. Mindre smigrende, men langt mere brugbart, hvis du vil vurdere dit rigtige niveau. Intervallet tvinger dig til at prøve kræfter med flere ruter i samme sektor for at kalibrere dig selv, og det ligner måden klippen fungerer på.

Vertical Art

Graderinger i den lave ende af det europæiske gennemsnit. Rutebyggerne dér tæller flere konkurrenceklatrere, og det strammer standarderne.

Uafhængige haller og klubvægge

De kan ligge tættere på gradering som på klippen, når rutebyggerne selv er aktive klippeklatrere… Men sådan er det ikke altid!!

Farvegradering: det, du ikke får at vide

Farvesystemet i hallen (gul begynder, grøn let, blå mellem, rød øvet, sort ekspert, hvid elite) er ikke en universel gradering. Det er en intern rangordning, kalibreret af hver hal, efter dens kundekreds.

Fælden er at sige “jeg klarer de blå, altså klatrer jeg blåt”, uanset hvilken kæde det er. Det ideelle er at spørge i receptionen eller en rutebygger om det tilsvarende interval i fransk gradering. De fleste haller har et omregningsskema hængende eller kan give dig det, hvis du spørger. Noter intervallet, ikke farven. Og sammenlign med det, du reelt sender onsight, ikke med det, du arbejder som projekt over 5 sessioner.

De 5 grunde til at klippen kan virke hårdere

1. At læse klippen

I hallen er grebene farvede, synlige på 10 meters afstand, og sekvensen er lettere at gætte fra jorden. På klippen bruger du en del af din energi på at lede efter, hvor hænder og fødder skal sidde. En dårligt læst 6a på klippen bliver til en 6b i oplevelsen.

2. Den reelle friktion

Klippen kan have mindre korn end plastikken. Vedhæftningen kan derfor være markant dårligere, især i varmt vejr.

3. De mikroskopiske fodgreb

På klippen er fodgrebene sværere at finde, mindre standardiserede … Så du skal ofte være mere præcis: mærke grebet under klatreskoen, justere trykket.

4. Runout

Sikringspunkterne på klippen sidder som regel længere fra hinanden end i hallen. 2 til 4 meter på moderne sportsruter, nogle gange mere på historiske ruter eller på lange ruter. I hallen klipper du hver 1 til 1,5 m.

5. Grebene i virkeligheden

Udendørs er grebene sjældnere ergonomiske. Mangfoldigheden af grebstyper på klippen er langt større end i hallen, og det kræver derfor mere tilpasning.

Hvordan omregner du dit halniveau til klippeniveau?

Ingen regel ville være rigtig, for graderingerne haller imellem og graderingerne klipper imellem er i forvejen ikke ensartede. Men for dem, der kommer sjældent udendørs, virker det rimeligt at sænke den grad, man sigter efter, med en til to grader (hvis det er en historisk klippe).

For en halklatrer, der laver 6c onsight indendørs, er det rimeligt at starte med en 6a i Buoux.

Den forskel bliver mindre med mængden af ture udendørs. En klatrer, der er på klippe 30 dage om året, ender med at klatre på samme niveau ude som i hallen, nogle gange bedre. En klatrer, der kommer ud 3 gange om året, vil altid have en betydelig forskel, uanset sit halniveau. Artiklen om progression i klatring gennemgår de træningsmængder, der virker.

Bouldering i hal vs bouldering på sten (Bleau, Hueco)

Bouldering gør forskellen endnu større. Fontainebleau har sin egen tradition, kalibreret af generationer af førstebestigere i sandstenen gennem et helt århundrede. En 5+/6A i Bleau kan være ydmygende for en klatrer, der laver 6A i hallen: sandstenens korn griber anderledes, og fodpositionerne er nogle gange usynlige for et utrænet øje.

Det du skal træne for at lukke hullet

4 konkrete indsatsområder, i prioriteret rækkefølge:

• Specifik fingerstyrke: Artiklen om fingerstyrke giver protokollerne. Og hangboard-programmet gennemgår progressionerne.
• Kom tættere på det specifikke arbejde: klatre ruter eller boulders inspireret af udendørs, klatre på trægreb, på greb uden korn … kort sagt: variere klatringen så meget som muligt.
• Træn den specifikke udholdenhed: en reblængde på klippen er snarere 25 meter end hallens sædvanlige 12m. Så det kan være interessant at tage to ruter i træk i hallen for at forberede sig på en anden type indsats.
• Rutelæsning på klippe: på hver tur på klippen skal du træne læsningen: observere de andre, der klatrer (helst dem, der er vant til at klatre ude, i et niveau der ikke ligger for langt fra dit eget), lave specifikke ture “til læsning” … Start med “kvalitativt volumen”, altså at klatre under dit niveau, men være meget koncentreret om bevægelsen og læsningen, før du går på ruter i dit maksniveau.

FAQ

Hvilken omregning mellem Climb Up og klippen?

For at have det godt kan det være en idé at regne med -1 til -2 grader på de første ture. Omregningen bliver mere præcis med mængden af ture udendørs. Jo mere du kommer ud, jo mere forsvinder forskellen.

Hvorfor er jeg dårlig på klippen, når jeg klatrer godt i hallen?

4 grunde, der lægger sig oven i hinanden: utrænet læsning af klippen, reel friktion lavere end plastikkens, fodgreb der kræver følsomhed, og stress fra runout mellem sikringspunkterne. Du er ikke dårlig, du dyrker en lidt anden sport. Regn med 10 til 20 ture, før forskellen begynder at blive mindre.

Vil du videre… læs mere her